PROCES
- hvilke overvejelser - valg og fravalg
PROJEKTETS TRANSFORMATIVE HYPOTESE
Plejehjemsbeboere vil opnå øget velvære, trivsel og tryghed i hverdagen, hvis de har adgang til taktile- og sansestimulerende objekter, som altid er tilgængelige i plejehjemmets indretning og miljø.
Beboerne skal dog have frihed til selv at opsøge eller afvise stimuli efter behov.
OBSERVATION OG DOKUMENTATION
Logbog
Jeg indleder min proces med at besøge plejehjemmet. Her taler jeg både med ledelsen, frontpersonalet, beboer og deres pårørende. Jeg har altid en fysisk logbog med, som jeg dokumenterer min erfaring og indsigt. Der bliver også taget billeder og videoer med samtykke fra de indvolverede parter.
Logbogen er min følgesvend som jeg bruger som en “samtalepartner” i form af reflektioner. Den er også god som et kommunikationsredskab til andre mennesker, da jeg konkret kan vise andre, hvad jeg laver og tænker på. Den tillid og transparenthed jeg viser via bogen gør, at folk har nemmere ved at åbne sig op og på den måde har vi nemmere ved at forstå hinanden.
Explorative designeksperimenter
Efter de indledende besøgsrunder på plejehjemmet, er det tid til at lære den enkelte borger bedre at kende. Det gør jeg ved at fremstille en række forskellige sanse- og taktileobjekter, der har til formål at stimulere fingerspidserne.
Via disse eksperimenter kan jeg vurdere deres humør, adfærd og tilstand ift. “opgaveløsning”. Disse aktiviteter foregår i fællesstue og spisestue i tidsrummet mellem måltiderne. Objekterne har vist sig at fungere som “triggere” der kan frembringe minder og dermed sætter en samtale i gang.
Jeg laver flere runder af disse eksperimenter for at nærme mig den enkelte beboers tilstand, f.eks. hører vedkommende til den “lette”, “moderate” eller “svære” demensskala og dermed skærpe aktiviteterne efter det.
"Tæt på kroppen" eksperimenter - her kan beboerne udøve sine "opgaver" eller færdigheder ved bordet.
"Betragtning på afstand" eksperimenter - her kan beboerne nøjes med at se objekterne på afstand, men kan dog fornemme og mærke atmosfæren, som objekterne alligevel har indflydelse på, eksempelvis akustikken.
Jeg er nysgerrig på, hvorledes opsætning og ophæng af forskellige sansetaktileobjekter på gelænder, vægge og gang, har en direkte eller inddirekte indflydelse på omgivelserne. Sker der en positiv ændring i atmosfæren? Bliver beboer og personalet mere nysgerrige
på miljøet og på hinanden?
INDSIGT
Objekternes overfladestrukturer eller udformninger spiller en væsentlig rolle ift. det intuitive ved berøring.
Visse taktile mønstre er mere indbydende og spændende at “gå på opdagelse” i med fingrene end andre.
Ved en nærmere analyse kan der konstateres, at de teksturer eller overfladestrukturer, der tilbyder en form for “modstand” eller “feedback” i materialet, vækker større nysgerrighed og begejstring hos de ældre, idet de begynder at undre sig og føre deres tanker ud i livet i form af en samtale. Man prøver at lede efter ord for at udtrykke sig og lige så stille kommer der sætninger og meningsfulde samtaler bliver sat igang.
Endvidere kan der konstateres, at de ældre opnår en form for selvtilfredshed og ro i kroppen efter at have “udført” en opgave eller eksperiment. De er trætte og trænger til et hvil - dog med et smil på læben. Aktiviterne skal dog være afbalanceret ift. den enkeltes tilstand, fordi en demenshjerne meget hurtig kan blive overbelastet.
FINDINGS
- Objekterne har vækket beboernes nysgerrighed.
- Både objekter der er på væggene, loftet samt objekter som er tæt til kroppen har vakt nysgerrighed og interesser hos de ældre.
- Sproget kommer tilbage, når beboer bliver involveret i en sanseoplevelse.
- Objekternes egenskab og deres evner til at “respondere”eller give “feedback” er ret afgørende for ens oplevelse af sansning.
- Tydelig ændring i humøret før og efter en aktivitet, de griner og er glade. Samtalerne bliver mere og mere meningsfulde over tid.